Glat Epoxygulv

Glat epoxygulv er et 2-lags epoxy gulv

Anvendelsesområder for Glat Epoxygulv:

Hewikut Glat Epoxygulve er et 2-lags gulv, som er beregnet til brug i industri og erhvervsbyggeri hvor der ønskes fugefri, slidstærke gulve og samtidig stilles krav til en god modstandsdygtighed mod kemiske og mekaniske belastninger (slag, stød m.m.), samt vandtæthed, rengøringsvenlighed og hygiejne. Hewikut Glat Epoxygulve er en 2-lags pigmenteret epoxybelægning tilsat kvartssand, som afsluttes med en Hewikut Topcoat der udlægges med en tandspartel for at give en glat overflade.

Velegnet til:

  • Udstillingslokaler
  • Butikslokaler
  • Fødevareindustri

Læs mere om epoxygulve her.

Systembeskrivelse for Glat Epoxygulv:

Hewikut Glat epoxybelægning er en fugefri epoxybelægning til gulve i industri- og erhvervsbyggeri. Systemet består af et underlag af klar epoxy som strøs til mætning med tørret, velgraderet kvartssand og derefter forsegles med en slidstærk og kemikalieresistent pigmenteret epoxy. Belægningssystemet udlægges flydende i lag med tykkelser fra 1 til 1,5 mm. Hewikut Glat Epoxybelægning leveres i standardfarven 7040. Specialfarver kan leveres på forespørgsel.

Egenskaber

Kemiske:
Hewikut Glat Epoxybelægning giver vandtætte fugefri flader med god bestandighed overfor de fleste kemikalier. Belægningen er specielt velegnet hvor der forekommer påvirkninger fra olie, fedt, opløsningsmidler etc., men har begrænsninger når det gælder meget høje syrekoncentrationer.

Mekaniske:
Hewikut Glat Epoxybelægning har generelt meget gode mekaniske egenskaber og er meget slidstærk.

Termiske:
Hewikut Glat Epoxybelægning har på baggrund af sin opbygning og tykkelse begrænset eller ingen modstandsdygtighed overfor termiske chok som følge af damprensning og brug af skiftevis varmt og koldt vand. Max temperatur er 70 grader.

Krav til underlag og forbehandling for epoxybelægningen:

Underlaget skal være fast, rent og fedtfrit. Maksimal restfugtighed i underlaget må ikke overstige 4% (>85% RF). Betonen slibes eller slyngrenses for fjernelse af forurening, cementslam og findele. Gammel ubehandlet beton inficeret med olie eller fedt m.m. renses først med et emulgerende vaskemiddel. Tidligere malede flader slibes matte. Gammel maling som hæfter dårligt til underlaget fjernes fuldstændig for at opnå optimal vedhæftning for epoxybelægningen.

Opbygning og udbudstekst for Glat Epoxygulv:

Pigmenteret epoxybelægning med glat overflade:
Slibning med diamantsliber tilkoblet kraftig støvsuger
Udlægning af Hewikut Primer, iblandet kvarts
Finslibning
Udlægning af Hewikut Topcoat med tandspartel
Glat overflade
Farve: Standard RAL 7040
Lagtykkelse: 1,0 – 1,5 mm

Få et uforpligtende opkald af vores konsulenter