Værkstedsgulv

Hvilken belægning skal du vælge til dit værkstedsgulv?

Værkstedsgulv – et epoxy gulv er den rette løsning

Et værkstedsgulv får ofte en hård medfart i løbet af en arbejdsdag og skal derfor kunne holde til stød fra ting, som bliver tabt, kemikalier og slid fra trafik med biler, truck og andet materiel.

Epoxy gulv til dit værksted

Et epoxy gulv kan udføres i flere forskellige kvaliteter alt efter, hvor stor en belastning dit værkstedsgulv, skal holde til.

Til hobbyværkstedet kan man ofte nøjes med en epoxy tyndbelægning og nogen vælger selv at male deres gulv med epoxy.

Et værkstedsgulv hos en mekaniker har helt andre strenge krav til et epoxy gulv. Ofte ser vi ujævne og hullede gulve på værksteder og her kræves som minimum et 2-lags gulv og helst et 3-lags epoxy gulv for at opnå en optimal styrke og et gulv som er nemt at vedligeholde.

2-lags epoxy gulv

Et 2-lags epoxy gulv er velegnet på helt nye undergulve eller til eksisterende gulve, hvor man med en slibning kan sikre et jævnt gulv uden huller. Er der huller i betonen, så vil epoxyen synke ned og danne klare søer i gulvet. Vores Standard Kvarts Epoxygulv er et stærkt 2-lags gulv som vi vil anbefale til nye undergulve eller eksisterende fine undergulve.

3-lags epoxy gulv

Et gammelt slidt og ujævnt værkstedsgulv er bedst tjent med et 3-lags epoxy gulv. Selve opbygningen i de forskellige lag med brug af kvartssand, sikrer at ujævnheder og huller bliver fyldt ordentligt op. Et 3-lags epoxygulv vil naturligvis også have en bedre slidstyrke end et 2-lags gulv. Som et super stærkt værkstedsgulv vil vi anbefale vores Allround Kvarts Epoxygulv.

Skridsikring af dit værkstedsgulv

Til værkstedsgulve anbefaler vi en skridhæmmende overflade. Det bygger vi altid ind i vores 2-lags og 3-lags epoxy gulve. Den skridhæmmende overflade er en let nopret overflade, som efterlades ved brug af kvartssand.

Glat belægning til værksted

Normalt anbefaler vi ikke en glat belægning til et værsktedsgulv, men vi har kunder som ønsker en helt glat belægning fordi den er mere rengøringsvenlig end en epoxybelægning med skridhæmmende overflade. En glat epoxybelægning er en 2-lags belægning, hvor man bruger mere epoxy for at opnå en jævn og stærk overflade. Et gulv med glat belægning er ikke optimal i områder, hvor man spilder vand, olie eller andre kemikalier på gulvet, hvilket øger mulighed for faldulykker.

Opstribning og piktogrammer

Vi kan udføre opstribning og lave piktogrammer, hvis man har brug for at markere områder på værkstedet som en ekstra sikkerhed.

Svejser du på dit værksted?

Gnister fra svejsning eller en vinkelsliber kan lave brandmærker i et epoxy gulv. Derfor anbefaler vi, at man har en gummimåtte, som man kan lægge ud i det område, hvor der er risiko for at gnister kan falde ned på gulvet.

Klinker eller epoxy gulv på værkstedet?

Klinker er som epoxy meget hårdføre og bruges også som gulvbelægning på flere værksteder. Ulempen ved klinker er dog skidt, som kan samle sig i fugerne og det gør dem lidt mere bøvlet at vedligeholde. Et gulv med epoxybelægning kan også genopfriskes med en ny top, hvis det bliver meget slidt over tid.

Her kan du læse mere om epoxygulve.

Få et uforpligtende opkald af vores konsulenter